Lux er en måleenhed, som bruges til beregning af hvor meget lys der rammer en overflade. Lux er ikke det samme som lumen, og 1 lux svarer til 1 lumen pr. kvadratmeter. Lux bruges ofte, når man skal finde korrekt belysning til eksempelvis kontorer, lagre og andre arbejdspladser, hvor korrekt belysning er et lovkrav og skal udarbejdes efter DS/EN-12464-1
Lumen (forkortet LM) er en måleenhed, der viser den samlede mængde lys, som bliver udsendt fra en lyskilde altså en pære, belysningsarmatur, lommelygte, pandelampe osv.
Helt kort betyder et højere lumental, at lyset er mere kraftigt og skarpere.
Når man måler lumen, gøres det oftest med et apparat, som er en sphere, der lukkes helt lystæt, hvorefter man kan måle lumen værdien på lyskilden helt nøjagtigt.
Ved at gøre dette får man et konkret tal på, hvor kraftig en lyskilde eller armatur er. Dette er meget vigtigt for at kunne udføre og dokumenterer (lysberegning) den korrekte lysmængde i et givent område.
RA er et begreb, som bruges, når man snakker farvegenkendelse.
RA viser en lyskildes evne til at gengive farver og lys kvalitet som er naturtro, altså på lige fod med solens lys og farve.
Et RA-indeks på 100 er, hvad der svarer til dagslys. De gamle glødepærer eller de nyere halogenpærer har et RA-Indeks på 99-100 %, som er det tætteste, du kommer på naturligt lys fra en elektronisk pære.
LED-pærer har en lavere RA-score, men er stadig meget naturtro til det utrænede øje.
Her er en lille og overskuelig oversigt over den typiske RA-værdi i forskellige lyskilder:
| Solens lys | 100 (Kun solens lys kan give 100) |
| Glødepære | 99 |
| LED | 75-98 |
| Lysstofrør | 52-97 |
Kelvin er, hvad man bruger, når man skal måle farvetemperaturen i lyskilder.
Farvetemperaturer, som er under 3000 Kelvin, er, hvad man kalder for varme farver og er som regel rødlige eller gullige.
Når man kommer over 5000 Kelvin, kaldes det for kolde farver, og disse farver er mere blålige.
Se skemaet herunder som reference til farvetemperaturen ved forskellige Kelvin-mål:
Farvetemperatur og Kelvin er faktisk mere vigtigt, end man skulle tro, det har nemlig store påvirkninger på især ens humør og træthed.
Du kender det sikkert – det er vinter og dagene bliver mørkere, og du føler dig mere træt tidligere end førhen.
Dette har direkte sammenhæng med Kelvin, nemlig at dagenes lys er blevet mere varmere, og dette gør os mere trætte.
Dette er også en af grundene til, at man på arbejdspladser i nyere tid gør mest brug af de kolde lyskilder.
De kolde lyskilder hjælper nemlig med at øge koncentrationsevnen og holde en mere vågen end de varme.
Candela er et ord, som bruges, når man måler belysning i en bestemt retning. Oprindeligt betød 1 Candela, at lyset svarede til 1 stearinlys (candle på engelsk). Men eftersom lys i dag er væsentlig kraftigere end ét enkelt stearinlys, er tallet selvfølgelig steget betydeligt.
Den minder en smule om lux men med én stor forskel.
Candela viser nemlig den mængde lys, som en kilde afgiver i en helt bestemt retning, hvor lux viser den mængde lys som rammer en bestemt flade.
For eksempel, en billygte har en Candela på 300, og lyset rammer en mur.
Jo mere man bakker, jo lavere vil lux-værdien blive, men Candela-værdien vil være den samme, da den retning, lyset bliver sendt, vil være den samme.
Så kort sagt er Candela bare et mål for lys i en given retning. Det fremgår ofte på indpakningen af lamper og pærer, hvor det er angivet i grader og nogle gange også kaldet “lysvinkel”. Fx er en typisk bordlampe 80 grader.
UGR (Unified Glare Rating) betyder ‘Samlet blænding Rating’. … Det største tal angiver den kraftigste blænding, hvor det mindste tal, angiver den mindste blænding. Her er det vigtigt at vælge et armatur med mindst blænding til arbejdsområder såsom kontor. I disse miljøer må blændningstallet ikke overstige en UGR på 19
Graden af ubehagsblænding kan for indendørsanlæg vurderes ved at gennemføre en blændingstest efter UGR-metoden. Metoden erstatter den tidligere gældende Nordiske beregningsmetode (NB-metoden) til beregning af blænd tal.
De krav til blændingstal som redegøres efter DS/EN 12464-1 refererer til højeste middelværdi for belysningen. UGR-metoden (Unified Glare Rating).
UGR-blændtalet for ubehagsblænding angives i en skala som i praksis går fra 13 til 28, hvor det højeste tal angiver den kraftigste blænding. Den laveste forskel mellem blænd tallene som giver mærkbar forskel er 3.
For at kontrollere om middelblændtallet i standarden er opfyldt i en specifik belysningsinstallation, skal blænd tallet beregnes efter den såkaldte tabelmetode. Denne metode forudsætter imidlertid at armaturerne i rummet er symmetrisk placeret og har en symmetrisk lysfordeling på tværs og på langs af armaturet.
Armaturproducenterne skal kunne fremvise data som en del af armaturets fotometriske data for at man på en enkelt måde skal kunne kontrollere belysningsanlægets blændingstal.
Jævnstrøm (engelsk: Direct Current, DC) er elektrisk strøm, der altid løber i samme retning. Modsat vekselstrøm, hvor strømmens retning hyppigt vendes. … Den engelske/internationale betegnelse er Direct Current (DC), modsat Alternating Current (AC) for vekselstrøm.
Vekselstrøm ( AC ) er i dag den almindeligste form for anvendt elektricitet. Det er AC der bruges i forbindelse med drift af vores hjem, kontorer, skoler og andre institutioner, ja hele vores samfund. Den strøm vi modtager fra kraftværkerne er i form af AC. grunden til dette er, at AC elektricitet kan overføres effektivt, hvilket letter overførslen fra elværket (i. e. elnettet ) til forbrugeren. Udtrykket ” vekselstrøm ” kommer fra den simple kendsgerning, at den med bestemte intervaller vender strømmens retning. Dette interval varierer afhængigt af placering og behov. for eksempel, har USA forskellige intervaller for AC, end lande i Europa eller Asien. frekvensområdet er enten 50 eller 60 Hz. DC (jævnstrøm) Skifter ikke retning, det er en type strøm som kun flyder samme vej. Et batteri er et eksempel på en enhed, der producerer DC elektricitet. Solceller og bilbatterier er også et par eksempler
